Sangerne i Vokalselskabet GLAS fandt sammen i 2001 pga. deres fælles forkærlighed for den bulgarske vokalmusik og dens brede vifte af kunstneriske udtryk, som kan være meget forskellige fra region til region. Siden har GLAS sunget hundredvis af koncerter med bulgarske folkesange både herhjemme og i udlandet.
Dette program består af en perlerække af de mest populære traditionelle sange fra Bulgarien. Musikken opføres på skift med folkelige historier, som fortælles undervejs under koncerten af Vokalselskabets medlemmer.
Bulgarien er én af verdens førende producenter af rosenolie. Det er i den såkaldte ”Rosernes dal” i den sydlige del af landet, den sjældne rosa damascena gror, som er hovedingrediensen i den bulgarske rosenolje, som regnes for verdens fineste. Igennem billedet af en rose, et bjerglandskab og en forelsket ung kvinde fortælles der om en hård, omend romantisk fortid og en tilværelse, som ikke længere eksisterer.
Bulgarske turbovokaler – eksempel på program:
‘Stani mi maicho’ (Krassimir Kyurkchiyski)
‘Bre Petrunko’ (Krassimir Kyurkchiyski)
‘Pilence pee, govori’, ‘Dragana i Slaveja’ (Philip Koutev)
‘Yo igra oro’ (Nikolai Kaufman)
‘Bezrodna nevesta’ (Nikolai Kaufman)
‘Zaspalo e chelebiiche’ (Nikolai Kaufman)
‘Rano ranila‘ (Stefan Moutafchiev)
‘Sednalo E Djoredos‘ (Stefan Moutafchiev)
‘Goro, tevna goro‘ (Stefan Kanev)
’I mori makja’ (trad.)
’Kapelina rekata’ (trad.)
Efter at have arbejdet med bulgarsk kormusik i mange år, ønskede sangerne i GLAS at tilpasse noget af deres eget, nordiske repertoire til dette vokale udtryk, som de anser som deres andet modersmål.
Fem nordiske komponister, Henrik Ødegaard, Mats Edén, Emmi Kujanpäa, Arne Dich og Pauli Í Sandager∂i, blev således opfordret til at lade sig inspirere af klangen og de harmoniske strukturer af den bulgarske folkemusik. Resultatet er en række splinternye arrangementer af nordiske folkesange i bulgarsk iklædning. Programmet ”Nordiske Folketoner” er en fusion af innovativ nordisk vokalmusik og de traditionelle toner og kompositions teknik fra Bulgarien. To musikalske traditioner smelter sammen i Vokalselskabets store kærlighed til dem begge to.
Som enhver samling af folkesange, deler vokalmusikken fra Norden og Bulgarien en række fælles emner: Kærlighed og krig, liv og død, daglige gøremål og de store højtider. Det er disse store og små fortællinger, der er i centrum for dette program.
Nordiske Folketoner – eksempel på program:
’Anne Knutsdatter’ (trad., arr. af Henrik Ødegaard, Norge)
’Far∂u a∂ sofa fyrir mig’ (trad. islandsk vuggevise, arr. af Henrik Ødegaard)
’Eg gjette Tulla’ (trad., arr. af Henrik Ødegaard, Norge)
’Eg vil minum Harra prisa’ (Færøsk Kingosalme, arr. af Pauli Í Sandagerði, Færøerne)
’Jeg kan se på dine øjne’ (trad., arr. af Arne Dich)
’Ruvetkoa myö juopukat’ (Emmi Kujanpää, Finland)
’En midsommerafton’ (Mats Eden, Sverige)
‘
Salmer og folkesange fra Norden og Bulgarien udgør kernen af koncertforedraget ”Menneskeliv og folkesang”. Sangene er en slags rejsefælle gennem tilværelsen fra vugge til grav. De omhandler det, mennesket går igennem i løbet af livet: fødsel, kærlighed, død, forældreskab, sult og nød. Så længe vi ved, er der blevet skrevet sange for at komme nærmere en forståelse af livets eksistentielle vilkår og en forsoning med dem. ”Drømte mig en drøm i nat”, som er den ældste nedskrevne danske sang overhovedet og som indgår i koncerten, er et godt eksempel herpå. I dette koncertforedrag bliver du inviteret på en rejse tilbage i tiden og ud i verden. Med ord og toner giver GLAS eksempler på, hvad folkemusik og folkesang er for en størrelse, og ikke mindst hvorfor den stadig er vedkommende i dag. Et musikalsk foredrag der giver både indsigt og gåsehud.
Menneskeliv og Folkesang – eksempel på program:
’En midsommarafton’ (arr. af Mats Eden)
’Drømte mig en drøm i nat’ (trad., arr. af Vokalselskabet GLAS)
’Anne Knutsdatter’ (trad., arr. af Henrik Ødegaard)
’Eg gjette Tulla’ (trad., arr. af Henrik Ødegaard)
’Eg vil minum Harra prisa’ (Færøsk Kingosalme, arr. af Pauli Í Sandagerði)
’Ruvetkoa myö juopukat’ (Emmi Kujanpää, Finland)
‘Stani mi maicho’ (Krassimir Kyurkchiyski)
‘Pilence pee, govori’, ‘Dragana i Slaveja’ (Philip Koutev)
‘Shto Mi E Milo’ (trad.)
‘Bre Petrunko’ (Krassimir Kyurkchiyski)
‘Rano ranila‘ (Stefan Moutafchiev)
’I mori makja’ (trad.)
Landene som Forsvandt er en sangcyklus af Peter Danstrup, skrevet til Vokalselskabet Glas. De 12 satser tager afsæt i Bjørn Berges bog ’Landene som Forsvandt’ og er jazzmusikeren Peter Danstrups første værk for a capella kor. Det er stilistisk bred, harmonisk rig og rytmisk udfordrende musik, som til fulde udnytter Glas’ helt unikke klangpalet, kraftigt krydret med indignation, begejstring, sarkasme og indlevelse.
Sangene lægger sig ubesværet i kølvandet på de aktuelle diskussioner om kolonialisme og national identitet – dog uden de helt firkantede og dogmatiske holdninger, som også præger debatten. Sangene refererer til historiske begivenheder over det meste af jorden, hvor småstater er opstået og forsvundet igen som følge af krige, konfrontationer eller katastrofer, og er således fiktive national- og frihedssange for lande, som for længst er forsvundet fra landkortet.
Komponist og tekstforfatter Peter Danstrup har siden midten af 1970erne sat sit præg på den rytmiske scene i Danmark både som bassist, underviser, konservatorierektor og komponist, og hans CV bliver ved med at vokse i alle retninger med et sjældent bredt musikerskab, film- og bogudgivelser og kompromisløs musiceren i kredsen omkring musikerkollektivet ILK.
Landene Som Forsvandt – eksempel på program:
’Østrumelien" (Peter Danstrup)
"Alting kan forgå" (Peter Danstrup)
"Heligolandet" (Peter Danstrup)
"Min ven Brooke" (Peter Danstrup)
"Iquique" (Peter Danstrup)
"Inini" (Peter Danstrup)
"Van Diemens Land" (Peter Danstrup)
"Mine sorte blomster" (Peter Danstrup)
