Vokalselskabet Glas består af 7 sangere:

Anne Eisensee
Født 1973, sopran.

Anne er danser og sanger uddannet ved European Dance Development Center i Holland. Hun har i sin interesse for folkesang opholdt sig i længere perioder i Bulgarien, Indien, Tyrkiet og Syrien hvor hun har studeret disse musiktraditioner. Hun har været gæstesolist i Oriental Mood, Tajuku og er den halve del at triphop-duoen DIS. De sidste 4 år har hun turneret i Europa og Danmark med forestillinger af Palle Granhøj Danseteater i en eksperimenterende blanding af sang og dans.

http://ds.mymusic.dk

Katrina Petersen
Født 1973, sopran

Katrina Petersen blev i 2005 uddannet sanger ved Rytmisk Musikkonservatorium i København.
Året efter flyttede hun til sin mors fødeland, Færøerne, hvor hun i 3 år underviste på musikskolen i Torshavn.
Katrina er nu tilbage i Danmark og i Vokalselskabet Glas, hvor hun også sang sopran ved gruppens begyndelse i 2001. Katrina har en stor interesse i bulgarsk, svensk og færøsk folkesang.
Katrina udgav i oktober 2009 sin debut CD med egne sange.

Katrinas Myspace

Marianne Søgaard
Født 1982, sopran

Marianne Søgaard er uddannet sanger og musik- og bevægelseslærer fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2009.
Hun har udgivet CD under kunstnernavnet ”Oui Mari” med egne kompositioner og tekster på dansk.

Marianne er en af fire medspillere i Anne Dorte Michelsens ”Akut Cabaret”.

Marianne underviser i stemmetræning ved blandt andet TV2 og Newspaq.

www.myspace.com/ouimariwww.stemmensmusik.dk

Tine Refsgaard
Født 1972, alt.
Diplomuddannet sanger og musikunderviser fra Rytmisk Musikkonseratorium. Hun har gennem sin interesse for etnisk musik medvirket i orkestre og kor, der præsenterede musik fra Bulgarien, Brasilien, Cuba, Ghana og Zimbabwe.
Tine har undervist i sang og musik i utallige pædagogiske sammenhænge.

Selv skriver hun sange på dansk og har 3 CDudgivelser i kataloget med sine skæve pop-viser.

www.tinerefsgaard.dk
www.myspace.com/tinerefsgaardtilt

Marte Schau
Født 1970 i Oslo, alt.


Marte er uddannet skuespiller fra Nordisk Teaterskole i 1994.
Hun har udforsket en række musikgenrer og har medvirket på talrige CDudgivelser og leveret musik til flere film og tv-produktioner. 

Hun er også komponist/tekstforfatter/
sanger i duoen Megafon.

Til daglig er Marte speaker og sanger på diverse film og reklamer.

www.megafonmusic.com

Else Schantz Juutilainen
Født 1961, kontra-alt.

Har tidligere sunget med Ida Kelarova i det tjekkiske sigøjnerkor "Gypsy Celebration" i 3 år.
Else har siden 1990 sunget i det bulgarske kvindekor Usmifka.
Else er cand. mag. i dansk.

 

Maria Kynne
Født 1970, kontra-alt.

Diplomuddannet sanger og musikpædagog fra Rytmisk musikkonservatorium i 1999.  Maria har adskillige udgivelser bag sig og udgiver i 2011 ny cd med orkesteret Kynnes Kabale. Har bla. spillet med Anne Linnet, Mads Vinding & Alex Riel, Pierre Dørge & Irene Becker. Modtaget Thøger Olesen prisen, Odd Fellow ordenens kunstnerlegat og Frederiksberg kommunes Talent pris.
Maria underviser i rytmisk sang på Slagelse-, Frederiksberg- og Ishøj MGK.

www.mariakynne.dk
www.myspace.com/.kynneskabale